Rebozo lukning – efterfødselsmassage i 7 trin

Til en Rebozolukning får du indledningsvis en nænsom og indfølende massage. I rebozolukningen arbejder vi efter massagen målrettet med et anerkendende fokus på din krop og giver den taknemmelig opmærksomhed. I 7 trin strammes rebozotørklæder forsigtigt i faste, rolige bevægelse fra top til tå.

At bære et barn i 9 måneder og efterfølgende gennemgå en fødsel eller et kejsersnit, er en kæmpe transformation både fysisk og mentalt.

Ikke alene vokser livmodermusklen til en mangedobling af sin egen vægt, mavemusklerne deles også for at skabe plads til det lille barn. Ledbånd strækkes, bækkenet blødgøres og lændesvejet øges.

Din krop er porten til, at nyt menneske kan entrere jorden. Tænker man miraklet ned i detaljen, er det ikke underligt, at graviditetsprocessen er så stor en forandring for kroppen og sindet.

Via dit åndedræt og en indre taksigelse for alt det din krop har præsteret, forberedes du til kærligt at afslutte de processer graviditeten har sat i gang. Rebozolukningen er en hyldest til kvindekroppen for dens unikke præstation. 

Tid: 2 timer

Pris: 1200 kr

Book