Amning og nedsat mælkeproduktion - Signes Scanningsklinik

Amning og nedsat mælkeproduktion

De allerfleste kvinder har mælk nok. Alligevel er det et tema der bekymrer rigtig mange mødre før eller siden i deres ammeforløb. Mange nybagte mødre kan have tendens til at sammenligne sig med andre mødre; fx i mødregruppen, hvor en anden baby måske sover 4 timer i træk. Det kan være frustrerende, hvis din baby vågner allerede efter halvanden time og skal ammes igen. Usikkerheden kan spire, og du bliver måske i tvivl, om du har mælk nok. 

Amning vs. modermælkserstatning

Det ligger i ammebørns natur at melde sig oftere end børn, der ernæres med modermælkserstatning. Derfor er det umuligt at sammenligne trivselstegn alene ud fra et søvnparameter. Måden, hvorpå du reelt kan vurdere, om du har mælk nok, er:

  • Barnet tager tilfredsstillende på i vægt
  • 5-6 våde bleer i døgnet efter mælken er løbet til
  • En veltilpas og opmærksom baby i de vågne perioder
  • Barnet slipper selv brystet og virker tilfreds
  • Synkelyde

Det er altså ikke lig med for lidt mælk, hvis din baby melder sig hyppigt. Det kan blot være sammenhængende med, at barnet regulerer mælkemængden op i takt med, behovet for mere mad vokser. Lige inden mælken løber til, oplever de fleste kvinder, at brystet føles tiltagende spændt. Når mælken så er løbet til, vil brystet ikke nødvendigvis føles spændt og hårdt, selvom du ammer. Et blødt bryst er derfor ikke det samme som at have for lidt mælk.
Hvis der er for lidt mælk, kan årsagen være, at barnet spiser for sjældent, altså udbud- og efterspørgsels princippet. Også sutteteknikken har indflydelse på mælkeproduktionen. God teknik er lig med god stimulation, og dårlig teknik omvendt lig med dårlig produktion. Bruger du suttebrik, kan det også bevirke, at brystet stimuleres knap så godt, og produktionen over tid falder. Bruger barnet sut og tilfredsstiller sit suttebehov med den, fører det måske til færre amninger og dermed lavere mælkeproduktion. Rygning er som i graviditeten heller ikke fremmende for amning. Rygning kan nedsætte mælkeproduktionen og forandre mælkens smag, så barnet ikke ønsker at sutte.

Hvad skal man gøre ved nedsat mælkeproduktion

Hvad kan du gøre, hvis der er for lidt mælk (følgende bør måske undlades men i stedet indgå i vores ammemappe:

  • Hud mod hud kontakt
  • Sørg for rigeligt væske, gerne 2-3 L
  • Varier dine ammestillinger, således flere mælkekamre stimuleres
  • Lav ammemarathon – det betyder, at du ammer hver 2. time gennem et helt døgn, også om natten
  • Tilbyd barnet både højre og venstre bryst i hver amning, skift dog ikke for hurtig, da barnet da kun får den tynde mælk.
  • Riv dage ud af kalenderen, hvor du kun har fokus på amning, og hvor barnet har fri adgang til brystet.
  • Få tjekket at barnet sutter med rette teknik
  • Udmalkning efter hver amning, indtil produktionen stiger
  • Få akupunktur, der stimulerer mælkeproduktionen
  • Bevar tålmodigheden og troen på, det vil lykkes at amme

Områder inden for amning vi bl.a. arbejder med

9
Ammeetablering
9
Forkert sutteteknik
9
Kraftig nedløbsrefleks
9
Nedsat mælkeproduktion
9
Sår og revner på brystvorterne
9
Indadvendte brystvorter
9
Stramt tungebånd
9
Brystbetændelse
9
Mælkeknuder
9
Plan for udmalkning
9
HÅNDUDMALKNING

VÆLG VORES POPULÆRE SCANNINGSPAKKE

Indeholder:
🌸 Tidlig scanning uge 5+0 til 12+6
🌸Kønsscanning basis fra uge 14+0
🌸 3D/4D basis fra uge 26+0
Før pris 2200,- kr. NU 1900,- kr.

Læs mere her >>

Pakken bestilles når I kommer til tidlig scanning.

-