Ufrivillig barnløshed

By Signe Clement
10. november 2022

Når ”afgangen” til forældreskab er forsinket på ubestemt tid

– om ufrivillig barnløshed

Tænk, hvor mange par der står på perronen og venter på toget til forældreskab. Nogen springer direkte ind i kupeen uden at vente særlig længe, måske uden overhovedet at have planlagt at skulle afsted, mens andre venter og venter uden at få plads på en eneste afgang.

I dette blogindlæg kigger vi på de følelser og stemninger, der opstår, når det er svært at blive gravid, og vi inspirerer til, hvordan ventetiden kan bruges bedst for at få pladsbillet til ”forældretoget”.

Den svære ventetid

At ønske sig et barn er et helt særligt ønske. Processen er uforudsigelig, og der kan gå dage, måneder eller år, før det lykkes at blive gravid. Ens for de fleste mennesker er, at når først et ønske opstår, fylder det i bevidstheden, og fokus på ønsket øges.

Hver gang menstruationen nærmer sig, stiger spændingen, og hvis den kommer, udløser de røde dråber ærgrelse eller sorg. Endnu en cyklus skal gå, før næste mulige ”forældretog” damper af fra stationen med designation til at kunne blive forældre. I mellemtiden kan mennesker, du kender, springe lige ombord på den ene afgang efter den anden, måske helt uden at vente eller have forberedt at ville være forældre. Det kan føles både urimeligt og helt vildt uretfærdigt, for jer der venter længe.

Hvordan kan chancerne øges?

Her på klinikken arbejder vi med at ændre fokus fra at være ufrivillig barnløs til ”hvordan forbereder jeg allerbedst min krop til den kommende graviditet”. Vi arbejder altså med et bevidst fokusskifte. Hvis dine tanker kredser om ”hvad-nu-hvis det aldrig lykkes” eller ”det bliver aldrig min tur”, skabes en grundstemning af håbløshed og afmagt. I det vi nænsomt leder opmærksomheden hen på ”når det bliver min tur” eller ”sådan bliver min krop klar”, skifter energien til en positiv frekvens, hvor både krop og sind vender sig mod det mulige. Et bevidst fokus påvirker vores tanker positivt, og vores tanker skaber vores følelser. Kroppens energiniveau er nemlig afhængig af tanker og fokus. En krop, der skal bære en graviditet, har brug for balance.

 

Vi venter sammen med jer

Der er forskel på at stå alene på perronen og vente forgæves eller at vente sammen med andre. Det kan være andre ufrivilligt barnløse eller det team af fagfolk, I omgiver jer med. Det kan føles så modløst at være alene med de mange tanker og følelser, ventetiden bringer med sig. Måden at længes på, er også ofte forskellig for dig og din partner. I forskelligheden gemmer ensomheden sig. Og i ensomheden bor de negative energifrekvenser; følelsen af stress, opgivenhed og frygten for, det aldrig vil lykkes at blive gravid.

Ikke så ualmindeligt

I Danmark får ca. 10% af alle par fertilitetshjælp. Til trods for at hver 10. altså oplever udfordringer med at komme på forældretoget, føles det alligevel så enkeltstående og særligt, når fertiliteten svigter.

Der blev født knap 68.000 børn i Danmark i 2021. Hvert enkelt barn var et unikt, helt særligt lille liv; til trods for det er en ”almindelig” begivenhed, at der kommer børn til verden. Ergo er det en hverdagsbegivenhed at få et barn, men også at vente på det. Vi oplever, at det svære vokser, når frie valg udfordres, og oplevelsen af at miste kontrollen opstår. Her bliver det essentielt at tage en del af kontrollen tilbage.

 

Konkrete behandlings- og selvhjælps muligheder

Faktisk kan du aktivt øge chancerne for at opnå graviditet. Du kan fylde ventetiden med fysiske og mentale tiltag, der ændrer din energifrekvens og tankegang.

Herunder finder du en oversigt med fertilitetsfremmende alternative behandlingsmuligheder:

Zoneterapi

Hypnose

Akupunktur

Livsstil med fokus på at stressreducerende tiltag

Vejledning i kost og vitaminer

Fertilitetsfremmende fysioterapi

 

Formålet er at bringe kroppen i balance og stabilisere kroppens evne til at kunne opnå og bære en graviditet

Sætter man ind fra flere vinkler, må det antages, at det samlede udbytte bliver større. Det handler blandt andet om at nedsætte stress og øge den fokuserede opmærksomhed. Når vi ønsker at ændre en tilstand, skal vi derfor gøre noget nyt eller noget mere, hvis graviditeten gennem længere tid udebliver.

 

Gode odds uden garantier

Heldigvis kommer der næsten altid et tog – ikke altid til tiden og ikke altid når, man allermest ønsker det. Ventetiden betaler sig for de fleste forældre på perronen, også selvom vejen dertil kan være svær og kringlet.

Ufrivillig abort

Ufrivillig abort

I dette blogindlæg dykker vi ned i de reaktioner, der kan komme, når en ønsket graviditet ender med en ufrivillig abort, og vi ser nærmere på, hvordan tallene, for tidlig abort, fordeler sig.

Når alt ikke er helt perfekt

Når alt ikke er helt perfekt

I dette blogindlæg sætter vi spot på de følelser og reaktionsmønstre, der opstår, når graviditeten kommer på slingrekurs fra normalen. Lige netop i forhold til graviditet ønsker de allerfleste at være helt som gennemsnittet; gerne lige midt på medianen for flertallet.

VÆLG VORES POPULÆRE SCANNINGSPAKKE

Indeholder:
🌸 Tidlig scanning uge 5+0 til 12+6
🌸Kønsscanning basis fra uge 14+0
🌸 3D/4D basis fra uge 26+0
Før pris 2200,- kr. NU 1900,- kr.

Læs mere her >>

Pakken bestilles når I kommer til tidlig scanning.

-